tirsdag den 19. marts 2013

mine skolefotos er pænere når de vender på hovedet
min kæbe er for stor
mine kinder er for store
min hals er for tyk
jeg kan intet andet en brokke mig

men i virkeligheden er jeg jo ikke spor utilfreds
hvad skulle jeg gøre ved det ???

om 20 år tænker jeg sikkert tilbage på mig selv som en "flot pige"
det er jeg sikkert også
jeg kan bare ikke se det
kun når jeg er alene foran spejlet

men jeg hader

billeder

brok brok brok

nu vil jeg brokke mig
på min blog må jeg godt brokke mig
ingen behøves at læse det
men det skal ud

jeg gider ikke lave lektier
jeg gør det heller ikke
eller jo nogengange
men jeg har bare slet ikke lyst
dansk stil
tysk stil
fysikrapport
biologi fremlæggelse
en bog
og meget mere

og så er der karakterer
jeg kan ikke OVERSKUE dem
og så er der varslet om lockout
og jeg ved ikke om det sker eller ej

og jeg fryser
har ondt i maven
skuffer
skriger
teer mig mærkeligt
helt uden at tænke over det

og som en hver anden dansker, vil jeg brokke mig over vejret
jeg elsker vinter og kulde
men ikke i MARTS
hvoR bliver foråret af???
sidste år hyggede vi os på havnen uden jakker på
nu fryser vi
og det sner
og metrologerne giver os nerver på
fordi vi kan ikke rigtigt stole på dem
idag var der lovet storm og snedriver
men det var der intet af
det er selvfølgelig også okay, men tilliden til dem daler

jeg vil bare have ferie
og socialisere mig
og nærvær
nærvær er dejligt
jeg vil have godt vejr
forår
så sommer
og mere ferie
og en ny start

men jeg glæder mig nu til weekenden og påsken

søndag den 17. marts 2013

jeg savner at blogge
men tingene er ikke de samme som i 2012
eller 2011
eller 2010 for den sags skyld


det er bare ikke 
et samme

himlen

mit forhold til himlen lyder således

jeg er elsker når himlen er blå og tryg 
så passer himlen på mig
og når den er skyet og diset er den helt nede og røre mig
den danner vores helt eget rum
planet
aflukket fra universet
men om natten er himlen min værste fjende
måske vil den mig ikke noget ondt
men jeg kan ikke lide den
jeg kan ikke lide mørket 
og stjernerne
men jeg elsker månen
og lyset indenfor i husene
men den forandre bare alt
mennesker bliver mærkelige
den vækker en vis utryghed i mig
jeg bliver panisk når jeg ikke kan se ud af vinduet
kun mit spejlbillede
jeg gemmer mig væk

og vores ellers lukkede rum 
er
åbent